Tilbage til webshop

Generelle Oplysninger

By Cecilie Hother ApS i det efterfølgende nævnt BCH

Jernbanegade 4B, 3.th, 8900 Randers C

CVR-nr. 43547941

Email: info@byceciliehother.dk



Returvarer
By Cecilie Hother – Randers afd.
Jernbanegade 4B
8900 Randers C


Generelle Handelsbetingelser

Disse Generelle Handelsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på www.byceciliehother.dk.

www.byceciliehother.dk ejes af By Cecilie Hother ApS, CVR-nr. 43547941, adresse Jernbanegade 4B, 3.th, 8900 Randers C, tlf. +4531654103, e-mailadresse info@byceciliehother.dk. 

Vi gør vores ypperste for at vores hjemmeside er opdateret, men vi kan lave fejl. Derfor tager vi en række forbehold – blandt andet for udsolgte/udgåede varer og fejl i vores angivne priser. Endvidere tager vi forbehold for eventuelle fejl og mangler på websiden og i webshoppen, og der tages forbehold for eventuelle ændringer på websiden, i kataloger og andet markedsføringsmateriale. BCHkan heller ikke stilles til ansvar for eventuelle fejl, som måtte opstå på websiden.

Ved forbehold af ovenstående karakter vil vi kontakte dig direkte via det telefonnummer eller den mailadresse, du har givet os i forbindelse med afgivelse af din ordre for at tilbyde dig en erstatningsvare eller for at annullere din ordre.

 

Afgivelse af ordrer

Når du afgiver en ordre via vores hjemmeside, så er der ikke tale om en juridisk bindende aftale. BCH kan derfor annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt eller lignende situationer.

Når du bestiller på byceciliehother.dk, vil du efterfølgende, via e-mail, modtage en bindende ordrebekræftelse. Ordrebekræftelsen angiver bl.a. et ordrenummer og indeholder en oversigt over de bestilte varer samt dit navn, din adresse og den postadresse, hvortil varen skal leveres.


Betaling

BCH modtager betaling med Anyday, Dankort, Mastercard kreditkort, Mastercard debetkort, Mobilepay, Visa, Visa debet. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Benyttes et internationalt betalingskort (som for eksempel Visa eller Mastercard) vil ordrebeløbet blive reserveret på din bankkonto med det samme. I tilfælde af en annullering, vil reservationen af beløbet typisk blive ophævet/frigivet efter 1-2 bankdage. Nogle banker kan dog bruge op til 30 dage på at ophæve en reservation. 

Alle beløb er i DKK Danske kroner og inklusive moms.

Når du vælger at betale med Anyday, trækkes første betaling når varen afsendes. Derefter vil du betale din månedlige ydelse på sidste hverdag fra den kommende måned, og tre måneder frem. Der bliver ikke pålagt gebyrer og renter til dit køb, såfremt du betaler til tiden. Hvis du returnerer dit køb, vil aftalen med Anyday ophøre automatisk.

Priserne er angivet i danske kroner. Oven i prisen skal tillægges prisen for fragt. Du vælger fragtformen i slutningen af bestillingsforløbet. Der kan evt. pålægges betalingsgebyr, afhængig af den valgte betalingsform. 


Levering

Vi bestræber os på at sende dine varer inden for 2-5 arbejdsdage efter, at du har lagt bestillingen i vores webshop. Der leveres varer alle ugens hverdage. Dine varer vil således blive leveret senest 5-7 hverdage efter bestillingen.

Forsendelse i Danmark (eksklusive Grønland og Færøerne) til din privatadresse med GLS. 
Vi leverer til Danmark. Har du behov for at få sendt til et andet land, vil prisen for den aktuelle forsendelse blive tillagt din ordre. Kontakt kundeservice for en aftale.

Er du ikke hjemme, når din pakke ankommer, så bliver pakken afleveret til en GLS pakkeshop, hvilket du får besked om. Opstår der problemer, kan du altid kontakte kundeservice.

For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer.



Gavekort

Vi udsteder digitale gavekort til en forhåndsbestemt værdi. Vores gavekort er forsynet med en unik kode, som du indtaster umiddelbart inden din betaling. Gavekortets beløb fratrækkes herefter indkøbskurvens samlede værdi.

Gavekortet har en gyldighedsperiode på 3 år fra udstedelsesdatoen. Udstedelsesdatoen fremgår af gavekortet. Efter udløbet har du inden for 12 måneder mulighed for at få pengene udbetalt eller byttet med et nyt gavekort.

Inden for gyldighedsperioden, kan du til enhver tid ombytte dit gavekort til kontanter mod et gebyr på 50 kroner pr. gavekort.

Pas godt på dit gavekort vis ikke din unikke kode til andre. Mistede, stjålne, misbrugte eller udløbne gavekort erstattes eller refunderes ikke. Den person, der anvender den unikke gavekortkode ved et køb regnes for den rette ejer, også selv om du efterfølgende fremsender bekræftelse fra gavegiveren, en udprintet ordrebekræftelse eller anden form for dokumentation. Vi kan desværre ikke give dig mulighed for at benytte samme unikke kode flere gange, og dermed fastholder vi i sådanne situationer, at gavekortet har fundet anvendelse.


Reklamation

Vi giver 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af vores produktet. Du skal reklamere i “rimelig tid” efter du har opdaget manglen/fejlen. BCH vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang og kun efter forudaftale.

Når du sender et produkt retur som reklamation, bedes du sende den defekte vare retur i den originale æske og naturligvis forsvarligt indpakket. Vi vil ved modtagelsen af varen vurdere defekten og ombytte til anden, tilsvarende vare. Som nævnt ovenfor betaler vi for forsendelsen, og du skal derfor kontakte os for en aftale, inden du sender din vare retur. Læs mere her


Fortrydelsesret

BCH giver naturligvis 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop. Du kan ikke fortryde en specialbestilling, da dette produkt/smykke netop er lavet udelukkende til dig.

Ved fortrydelse hæfter du kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du må normalt undersøge varen på samme måde, som du kan og må i en fysisk forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet. 

Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen. 


Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer. 

Fortrydelsesretten regnes fra den dag du modtager varen. Modtagelse betyder, at du fysisk har modtaget varen efter enten levering eller afhentning i Pakkeboks/Postudleveringssted. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse. 

Hvis du fra den samme ordre (det vil sige det samme ordre-nummer) modtager varerne over flere omgange, så tæller din reklamationsret fra samme ordre-nummer fra den dag, du modtager den sidste vare.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. 


Sådan benytter du din fortrydelsesret

For at benytte dig af din fortrydelsesret, så skal du inden 14 dage give os tydelig besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Dette gør du ved at maile til info@byceciliehother.dk. Herefter skal du udfylde en returseddel. Du har nu 14 dage til at sende din vare retur til os – vi vil appellere til, at du gør det hurtigst muligt.

Hvis du fortryder dit køb, så betaler du selv for returneringsomkostningerne. Dette gælder også, hvis du med eller uden fortsæt ikke afhenter/modtager din vare.

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb retur, som du har indbetalt til os. I tilfælde af en værdiforringelse, fratrækkes denne købsbeløbet.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger – undtaget ekstra omkostninger som følge af dit eventuelle valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder.

Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt.
Vi tilbagebetaler beløbet inden for et rimeligt tidsrum, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din mail med meddelelse om, at gøre brug af fortrydelsesretten.

Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.


Gaver - 3 for 2 eller andre købsbetingede tilbud

Har du i forbindelse med et køb fået en gave, så skal denne returneres sammen med de øvrige returvarer, der vedrører købet. Vælger du at beholde gaven, vil dennes værdi blive modregnet din returnering.

Ved køb 3 betal for 2 kampagner gælder også modregning af værdi ved eventuel returerning, forstået sådan, at tilbuddet bortfalder og du vil skulle betale den normale pris for de varer du beholder. 

Du er altid velkommen til at kontakte os i kundeservice, hvis du har spørgsmål i forbindelse med modregning.


Vigtigt om returnering, reklamationer og fortrydelsesretten

Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten gælder, at du selv bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur. Eventuelle transportskader er altså en sag imellem dig og den pakkeudbyder, der har ansvaret for pakken under transporten.

Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via www.byceciliehother.dk. Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret og begrænset reklamationsret.

Alle returpakker sendes til
Returvarer
Gaia Jewels – Randers afd.

Jernbanegade 4B
8900 Randers C

Vær opmærksom på, at du ikke kan sende retur til pakkeshop eller andre adresser.


Tryg handel

Er du tilfreds med vores service og/eller produkter hører vi altid gerne fra dig.

Vi hører også gerne fra dig, hvis du er utilfreds med vores service eller produkter. Tag altid en dialog med os først – vi vil gøre, hvad vi kan, for at du føler dig godt behandlet.

Kan vi, mod forventning, ikke nå til enighed, så har du naturligvis altid mulighed for at indgive en klage. En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet. 

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet. 

EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@byceciliehother.dk.

Velkommen hos Gaia Jewels

Cecilie Hother

FRI FRAGT
Fri fragt ved køb over 699,-
HURTIG LEVERING

2-4 dage

BLIV VIP

Få ekstra fordele